Koldhævede kanelsnegle

Igen et lækkert katalog fra Søstrene Grene

Desktop15

Den 10. marts kommer jeg til at stå klar ved den nærmeste Søstrene Grene – præcis når de åbner. Deres nye interiørkatalog er netop kommet på gaden og det er fyldt med guld. Jeg elsker de lækre ting til billige penge (selvom jeg stadig overvejer, hvordan jeg har det med deres efterligninger. Følg med i mine refleksioner HER). Hvis man bare kigger kataloget igennem uden at skele til priserne, vil man ikke tro på at det kommer fra Søstrene Grene.

Jeg kan allerede nu sige at jeg har forelsket mig i en nogle ting og jeg får helt sikkert mere med hjem, når jeg først går i gang.

De lækre skærebrætter i eg (1) på side 27, koster 98,00. Jeg tror jeg vil bruge dem som serveringsfade og dekoration. Det er næsten synd at bruge så fine ting til madvarer.

Jeg må bare eje alt på side 11 (2). Den skæve keramikvase koster ikke mere end 19,90 mens keramikkrukken med låg kun koster 29,90. Dekorationsbakken i akacietræ koster 79,oo. Akacietræ kan bryde varme ind i enhver indretning og passer til rigtig mange andre træsorter, marmor og hvide overflader. Jeg skal snart i gang med en make-over af vores gæstebadeværelse og der vil den i hvert fald passe perfekt.

På side 7 (3) er et billede af en grøn urtepotte til 29,90. Den er også med andre steder i kataloget og man kan få den i utallige farver. Jeg er dog faldet for den grønne. Det går rigtig godt med mit botaniske nytårsfortsæt og jeg ved lige hvor jeg skal have den stående – eller nærmere bestemt hængende.

Min erfaring med Søstrene Grene siger mig at man skal være hurtig, hvis man vil have fat i de lækre ting. Især de store ting som møbler, da der ikke kommer så meget hjem til hver butik. Så måske ses vi den 10. marts, når det hele lander på hylderne.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Koldhævede kanelsnegle