Skærmbillede 2016-01-16 kl. 11.14.49

Jeg er helt vild med dette billede, som jeg er faldet over på Pinterest. @radostina er en af mine favorit-pinnere, som er utrolig inspirerende at følge. Jeg kan kun gætte på hvor smuk en udsigt, der er fra stolen og hvor inspirerende det må være at sidde der.

Egentlig er der ikke så mange elementer i det smukke rum, så du kan nemt gøre stilen efter hvis du har et hjørne af din bolig, som du ikke helt ved hvad du skal bruge til.

Desktop7

12345 678

Wegner netstolen (3) fra PP Møbler passer godt til denne lette indretning. At man så oveni købet sidder som en drøm i den, gør bestemt ikke designet dårligere. Den lette konstruktion gør at stolen kan passe ind de fleste steder. Også steder, hvor man egentlig ikke synes at der er plads til en stol. Den har noget gennemsigtigt over sig.

Hos Kaktus København (1) har de et helt vildt udvalg af forskellige kaktusser til rimelige penge. Jeg følger dem på Instagram og får lyst til at købe kaktusser hver eneste dag. De laver flotte opstillinger og har de lækreste skjulere. Man kan få skjulere og krukker mange steder, på alle prisniveauer og i utallige designs. Prøv at gå i dit lokale byggemarked eller besøg Northbynorth (8), der laver de smukkeste af slagsen.

For at bløde de mange kaktusser lidt op, er det vigtigt at få en kontrast ved hjælp af bløde tekstiler og tæpper ind i indretningen. En stor pude (2) som denne blå skønhed fra Skjalm P og en stor strikket puf (5) fra Hübsch er ideelle til formålet. De passer til den minimalistiske stil. Skaber en perfekt blødhed uden at man bliver væk i tekstilerne. Tæpper er heldigvis kommet tilbage for at blive. Jeg vælger meget sjældent tæpper i sisal, da jeg ikke bryder mig om at gå på dem. Så hellere et helt blødt tæppe (6) som dette fra Egetæpper. Ærligt, det er lidt sværere at gøre rent end et sisal, men for mig er det hele besværet værd.

Et sidebord, der passer perfekt til stolen, er kurven (4) fra fermLIVING. Den har samme lette udseende som stolen og bindet på en måde det hele sammen. Som vejret er lige nu kan jeg kun se mig selv sidde og nyde en kop urtete, men så snart foråret banker på døren skal de køligere drikke indtages. Vin/vand karaflen (7) fra Sagaform er både pæn og meget anvendelig.