Jeg er vokset op med lækre møbler fra Fritz Hansen (med Ægget og Svanen som de klare favoritter) og har da også de velkendte 7’ere stående rundt om mit Ellipsebord. Siden niende klasse har alle skoleprojekter, jeg har afleveret omhandlet det velkendte brand. Og alle tegninger jeg laver i mit nuværende job, har mindst et produkt med. Derfor var jeg også rigtig spændt på at se deres nye Concept Store midt på smukke Valkendorfsgade i lokaler, der tidligere huserede postbokse og pakkeborde.

Jeg blev på ingen måde skuffet. Det over 250 kvm store butikslokale er indrettet som en moderne lejlighed med en nordisk stemning, der er skabt ved hjælp af lyse farver, lækre planter og afstemte malerier. I foråret lancerede Fritz Hansen accessories-kollektionen Objects, og her er alle designs med til at skabe “et rigtigt hjem”. Udover deres egne produkter sælges også lækre tæpper og uundværlige coffee table books. Alt lys er fra LightYears som har været en del af Fritz Hansens DNA siden 2015.

Inden længe vil jeg være på fornavn med alle de ansatte og jeg er sikker på at de mere end en gang over de næste par måneder, vil blive nød til at bede mig om at forlade butikken efter lukketid. På forhånd undskyld, men det her er en lejlighed, hvor jeg føler mig hjemme og som jeg ikke har lyst til at forlade igen.

1 – 2 – 3 – 4 – 5

Noget af det jeg elsker aller mest er at sidde længe over middagen og tale om dagen, der er gået. Vi har i mange år haft den regel at vi skal sidde ned mindst lige så lang tid, som det har taget at lave maden. Så har jeg mere lyst til at stå længe i køkkenet og nusse om maden. Men med to små børn er det desværre meget sjældent at den plan holder – men det bliver bedre og bedre for hver dag, der går.

Hvis jeg skal sidde længe ved bordet er det en forudsætning af jeg sidder godt. At sidde godt er på ingen måde det samme for alle, det ved jeg af erfaring. Steffen og jeg er bygget meget forskelligt og derfor har vi altid haft meget svært ved at finde en spisebordsstol som vi begge sidder godt i. Det er heldigvis lykkes nu, hvor vi har købt nogle læderbetrukne 7’er-stole (2). Jeg elsker de stole. Det er en god blanding af de stilarter, som vi længe har været forelsket i.

Jeg elsker at handle i de klassiske møbelhuse, hvor det er muligt at få en stol med hjem på prøve i en weekend. Det er sjældent man sidder så længe som det er nødvendigt, når man er ude og kigge på møbler. De første 2 stole jeg havde hjemme på prøve var Mikado-stolen (3) fra FDB og Eames-stolen (4) – vi prøvede dem et par dage men måtte sande at vi havde brug for noget mere blødt.

Af andre polstrede stole kunne den klassiske Verpan (5) også være en rigtig god mulighed. Den er jeg personligt helt vild med. Som et noget billigere alternativ findes også den lidt anderledes stol (1) Enzo fra Ilva.

Hvilken stol er din favorit?

Jeg har i dag været en tur i Søstrene Grene, hvor jeg blev forelsket i et lille sidebord med en grøn “marmor” bordplade. Så forelsket at jeg bare måtte eje det. Og til 349,- overvejede jeg faktisk at købe flere. Da jeg kom hjem og skulle til at samle det, fik jeg helt vild dårlig samvittighed. Jeg har længe ønsket mig et bord fra OX Design hos stilleben.dk, men da det koster 4.000,- er det kun på ønskesedlen. Men er det i orden at købe en efterligning, der er så tæt på originalen?

Der har længe været rigtig meget fremme omkring kopimøbler, der lægger sig tæt op af originalen. Jeg ejer selv en Wegner Wingchair og kunne aldrig finde på at købe en kopi. Men er de gamle kendte designere mere værd end de nye? Det synes jeg ikke og alligevel står jeg i dag med en efterligning af et designmøbel. Og er rigtig glad for det.

Jeg ved at jeg er dobbeltmoralsk men jeg synes der er en forskel på kopimøbler og efterligninger. Der findes kopier, der lægger sig 100% op af originalen. Faktisk er det kun dårligere håndværk og ligeså kvalitet, der er forskellen. De er så gode at de kan snyde mange personer. Firmaerne bag udnytter det brand, som den originale producent har brug både tid og penge på at skabe. Jeg har elsket, især dansk, design siden jeg var lille og kan godt se forskel på et Arne Jakobsen Ægget og en god kopi. Men fx Louis Poulsen lamper er en helt anden sag. Dem ser man sjældent så tæt på at man kan se og især mærke forskellen. Det er ikke så længe siden, jeg så et program i fjernsynet, hvor netop en repræsentant fra Louis Poulsen var på jagt efter kopiproducenter i Kina. Han havde også svært ved at se forskellen.

De efterligninger, som man fx kan få i Ilva, Bilka og Søstrene Grene lægger ikke skjul på at de er blevet mere end inspireret af kendt design. Men de er kun blevet inspireret – det er ikke 100% samme design. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene om det. Så længe det kun er en inspirationskilde, synes jeg egentlig det er ok. Jeg er ret sikker på at de personer, der køber en efterligning af en Wingchair i Ilva, aldrig ville have købt originalen alligevel, så der er ingen, der taber på det. Og omvendt, dem der køber originalen, vil aldrig overveje en efterligning. Så hellere spare op.

Og så tilbage til mit nye bord fra Søstrene Grene. Jeg er blevet enig med mig selv om at jeg beholder det. Men jeg drømmer stadig om bordet fra stilleben.dk. Måske får jeg råd på et tidspunkt.

Hvad er din holding til kopier og efterligninger?

Follow my blog with Bloglovin

Jeg har været interesseret i indretning i rigtig mange år. Faktisk så længe jeg kan huske. Det har især været de danske designklassikere, der har åbnet min horisont. Og selvom det er total kliche, så husker jeg Ægget, som min første “afhængighed”. Som helt lille kunne jeg sidde timevis i Illums Bolighus, mens mine forældre handlede ind. Bare det at være tæt på ikonet, kunne få mig i en form for trance.

Da jeg for en del år siden (i 2007) skulle holde jul med min mand og hans familie første gang havde jeg det meget svært. De var mange mennesker og mine juletraditioner kunne ikke opretholdes. Min mand gav mig den bedste gave det år. Under juletræet lå en flaske rødvin fra ham til mig. Måske en lidt mærkelig gave, men den var med hjemmelavet etiket og et billede af et rødt Æg i læder. Jeg forstod ikke rigtig meningen, men han førte mig ind i et andet rum, hvor den rigtige gave stod. DET RØDE ÆG. Jeg kan stadig huske følelsen af glæde og hvordan mine ben ikke længere kunne bærer mig. Og så kom tårerne – det var en helt ubeskrivelig oplevelse.

Ægget har jeg ikke længere, men tanken om det gør mig stadig så glad og det er stadig noget af det smukkeste, der er produceret. Jeg er nu gået over til lidt mere ukendte klassikere, men det røde Æg har stadig en kæmpe plads i mit hjerte.