Månedens Musthave #0716

Desktop34

12345678

Sommeren er ikke kun pasteller og blomstermotiver. I år er alle farvenuancer repræsenteret og det ses overalt. Selv på Instagram er der ikke kun lyse hjem i mit morgenfeed. Det er så befriende.

Nogle nuancer ser man alligevel mere end andre og de helt stærke farver skal man kigge lidt længere efter. Og jeg må indrømme at de feminine farver stadig er dem, jeg bliver draget af.

De lyse grønne og blå og meget sommerlige. Jeg er helt vild med mælkekanden (1), designet af Henriette Duckert. Den er utrolig smuk i sin glacering og lidt anderledes med sine pigge. Cirquelampen (5) fra Louis Poulsen er bestemt også et frisk pust. Jeg er helt vild med farvekombinationerne og har svært ved at vælge en favorit. Denne er dog den mest diskrete, så den vil Steffen nok også godkende. Botanisk Have er altid et besøg værd og jeg elsker at tøffe gennem haven, hvor alt går i stå. Emma Sivell’s plakat Botanical Garden (6) kan helt sikkert skabe samme stemning hjemme hos os i sommerferien.

Jeg har aldrig været den store fan af farven gul. For at være helt ærlig har jeg faktisk bevidst undgået farven i mange år. Nu har jeg alligevel fået øjnene op for at enkelte gule detaljer kan gøre underværker. Sommerfugleknagerne (2) er meget praktiske og rigtig søde. De kan nemt være et finurligt indslag i entréen, der får smilet frem. Den gule farve kan sagtens gå igen i opbevaringen i entréen. Den lille fine æske (4) fra Nomess er perfekt til nøgler og andre småting, som man nemt får lagt fra sig, når man kommer ind af døren.

Rød (i alle nuancer) er en farve som jeg elsker at bruge i min indretning. Dog ofte kun som små diskrete pletter i en større sammenhæng. Timeglasset (7) fra Hay er egentlig ikke anvendeligt på særlig mange måder, men jeg er helt vild med det alligevel. Og det fede ved timeglas er at man kan få tiden til at gå i stå.  I samme farve skiller plakaten Raspberry Popsicle (8) af Alex Proba  sig ud. En sød hindbæris på en helt ny måde. Jeg elsker hendes print, som er skabt på kort tid og uden for meget tanke bag. I mørk rosa eller næsten lilla er jeg faldet for Louise Roe’s smukke grafiske vase Jewel (3). Den er flot alene men også med et par enkelte grønne grene fra haven.

Lyspunkter

Desktop33

123456

Vi har nu rundet 1. juli og sommeren burde være på sit højeste. Desværre er der udsigt til mere regn og i takt med at aftenerne allerede bliver mørkere og mørkere (jeg ved godt at det går langsomt) rykker i stille og roligt indendøre.

Mange har en masse indretningsprojekter i sommerferien – både inde og ude. Og selvom det er lyst er det utrolig vigtigt at huske en masse lys, især i de mørke hjørner. Jeg bor i et nybygget hus med en masse spot i loftet. Faktisk har vi udvidet standardpakken, så vi har virkelig mange spots. Og de er da rare at have, men hyggelige, det er de altså ikke, heller ikke selvom vi har en del dæmpere på og flere forskellige tændinger. Derfor har jeg også en kæmpe kærlighed til lamper i alle afskygninger. Jeg er vild med min klassiske PH-lampe men forelsker mig også altid i de lidt anderledes af salgsen. Det er nemlig det, der er så fedt ved lamper. Man hænger eller sætter dem i et stik og kan meget nemt flytte dem igen, hvis noget andet pludselig er mere spændende eller lampen egentlig passer bedre i soveværelset end stuen.

Når jeg tænker belysning i et rum, går jeg altid efter nedenstående 5 guidelines, der skaber en funktionel og effektiv belysning.

  • Lyset skal kunne ramme alle hjørner af et rum – selv hjørnet bag døren, selvom det stykke ikke bliver brugt. Mørke hjørner giver et indtryk af et meget mindre rum.
  • Sparepærerne er blevet rigtig gode de sidste år. Men hvis du har en gammel PH-lampe eller en anden ældre designerlampe er det altså kun glødepærer, der dur. Besøg din lokale lampeforretning, der helt sikkert har et kæmpe lager. Ellers ring rundt. Glødepærerne findes stadig derude.
  • Det er nemt at forme et rum med lamper. Hvis der er lavt til loftet, skal lamperne lyse opad, da det visuelt løfter loftet – her hjælper indbygningsspot også. Samtidig kan lys langs væggene få rum til at virke større.
  • Skab hygge med dine lamper. Jeg er ikke den store fan af stearinlys, da jeg ikke har fundet et miljøvenligt alternativ endnu. Derfor bruger jeg lamper, hvor jeg ellers ville have placeret en lysestage.
  • Brug separate tændinger, så alle lamper ikke behøver være tændt samtidig. Tænd lys efter situationen og behov. Og husk altid at slukke lyset igen, når du forlader et rum.

Jeg satser stadig på at sommeren gør et comeback og så kommer jeg ikke til at tænde lys før jeg bliver tvunget indendøre. Men til efteråret, skal jeg helt sikkert kigge på lamper igen, så jeg kan snyde hjernen til at tro at sommeren stadig er derude.

 

 

 

 

Månedens musthave #0616

Desktop31

1234567

Japanismen hitter igen og denne gang måske mere end den har gjort i flere år. Den er ikke til at komme udenom. Den japanske enkelhed med sans for detaljer passer perfekt ind i vores nordiske indretning. Og mens vi interesseret vender blikket mod Japan og deres traditioner, kigger japanerne endnu mere interesseret den anden vej. Mange japanske hjem er fyldt til bristepunktet med nordisk, og især dansk, design.

Den japanske trend passer alle steder i boligen. Den japansk-amerikanske kunstner og billedhugger Isamu Noguchis desginede en masse lamper (1) i midten af forrige århundrede. De er lige så populære i dag, som de var dengang og passer perfekt ind i de fleste hjem, med deres lette udtryk. Den verdenskendte japanske designer Issay Miyake er gået sammen med Iittala om en ny lækker serie af tekstiler. Det er bl.a. blevet til en rigtig lækker pude (3) og en masse andre ting til boligen.

Endnu en enkelt sag er den lækre hylde (2) fra NUR, der er inspireret af den japanske papirfoldekunst Origami. Hylden folder sig ud på væggen og kan bruges til at fra bøger til yndlingsplakaten. Folded Vase (7) fra Menu er også inspireret af Origami. Vaserne er matte som papir og er både flotte med en vild buket i og alene, evt. i et miks med flere ting i samme form.

The Kinfolk Home (4) byder læserne velkommen indenfor i 35 hjem, der alle repræsenterer livsstilen slow living. Disse hjem har alle det til fælles er at de er blevet sammensat omhyggeligt, med omtanke, langsomt og med hensigt bag. Bogen har længe været en bestseller, som alle stylister har brugt i deres indretning men den er ikke mindre god af den grund. Du skal heller ikke kigge længe på Instagram for at finde en kimono (6), der er brugt til dekoration. Tit kommer de op og hænge i soveværelset for at skabe ro. Men kimono’en skal være nem at få ned igen, for den skal bæres hele denne sommer.

Prøv at sige Japan uden at sige Matcha The (5) i samme sætning. Det er nærmest umuligt i øjeblikket, hvor theens anvendelsesmuligheder og egenskaber er alle vegne. Matcha anvendes især ved japanske theceremonier som hænger nøje sammen med den zen buddhistiske etik.

Skal det være så højt?

Skærmbillede 2016-05-09 kl. 20.42.47

God akustik kan være rigtig svært at opnå. Især i alle de nye huse, som er skudt op de sidste år og stadige fylder mere og mere i de gamle villakvarterer. Vi bor selv i et nybygget hus med gips i loftet, filt på væggene og klinker på gulvet. Da vi byggede huset, blev der ikke lagt nok vægt på akustik – en ting, som vi er ret kede af i dag. Nu er løsningerne ikke integreret, men vi har alligevel gjort rigtig meget. Nu er det behageligt at sidde mange mennesker rundt om spisebordet, selv hvis der er musik i rummet. Det er faktisk først efter at vi har gjort en masse at det er gået op for os, hvor vigtig god akustik er.

Vores første løsning, er en Cloud fra Kvadrat. Den er et lille kunstværk i sig selv, som man kan bygge videre på efter behov. Vi har valgt den klassiske sort/hvid kombination, men de fåes i et væld af farver.

Til gengæld har vi en del farver på vores øvrige løsninger. Vi har fået lavet flere billeder hos firmaet Alpha Akustik i Roskilde. I selve køkkenet har vi fået sat et par akustikbilleder op, hvor vi kan ændre motiv som det passer os. Man kan vælge mellem flere tusinde motiver fra en emnebank, eller man kan få sine egne motiver trykt.

Skærmbillede 2016-05-09 kl. 20.43.08

I spiseafdelingen har vi sat en farvet mosaik på væggen en hvide planer i loftet. Det er lidt mere permanente løsninger, da alle plader er limet op. Alle mine planter hjælper også en del på det samlede lydbillede.

Skærmbillede 2016-05-09 kl. 20.42.20

Når mor skal forkæles

Desktop27

123456

Er du verdens bedste mor – hver eneste dag?

Nogle dage føler jeg mig ikke som verdens bedste mor. Kender du også den følelse? Men jeg gør mit bedste hver eneste dag ligesom alle andre mødre. På søndag fortjener alle skønne mødre at blive forkælet lidt extra. Jeg plejer at give min mor oplevelser til Mors Dag – noget vi kan gøre sammen. I år har jeg inviteret hende på hjemmelavet brunch (det er nemmest med to små børn og en mand, der arbejder om søndagen). For mig er det vigtigere end gaver, men jeg vil også gerne forkæle hende lidt extra. Derfor har jeg samlet en række ting, som koster under 500,-

En buket blomster er nok det mest normale at give sin mor på Mors Dag. Jeg har tit lavet noget med blomster, men aldrig en almindelig buket, der hurtigt falmer og dør. Sidste år bestilte jeg en frugtbuket (3) fra fruitandthecity.dk. Jeg fik en rigtig fin buket leveret til døren og vi havde det sjovt med at dele den senere på dagen. Jeg er helt vild med Air Plants (2) og kunne sagtens finde på at give hende sådan en. Men ved ikke om den ville falde i god jord. Det vil i hvert fald være noget hun skal vende sig til.

Det er også nærliggende at give en vase videre. Så er der plads til alle de blomster, som mor fortjener resten af året. Den smukke Omaggio-vase (4) med perlemorsstriber fra Kähler er kommet på et helt perfekt tidspunkt. Den kommer helt sikkert til at glæde mange mødre på søndag. Også dem, der bare har købt den til sig selv. Indrømmet, så er jeg ved at være lidt træt af de ikoniske striber. Jeg er til gengæld helt vild med Louise Roe’s juvelvase (6) i røgfarvet glas. Den er smuk i sin enkelthed, med en vild buket eller enkelte grene fra haven.

Jeg har også overvejet et par ting, som ikke har noget med blomster at gøre. Et te-æg (1) vil være perfekt til min mor. Hun drikker kun Earl Gray – tro mig, jeg har prøvet at få en masse lækre teer i hende, uden held. Med et te-æg kan hun købe lækker te og brygge en kop af gangen.  Plakaten “you are gold” (5) har jeg meget svært ved at få ud af hovedet. Den er perfekt – ikke kun til min mor, men til rigtig mange mødre rundt omkring.

I de fleste webshops er det stadig muligt at bestille varer og få dem leveret inden søndag. Mange har deadline onsdag kl. 12.00