Objects by Fritz Hansen

Skærmbillede 2016-04-28 kl. 15.07.23

Lige så længe jeg kan huske har Fritz Hansen været min favorit – producenten over dem alle. Deres møbler er utrolige svære at komme udenom. Min samling af lækre møbler startede med Ægget og jeg bliver ved med at vende tilbage, når samlingen skal udvides. Under Salone del Mobile præsenterede de en ny serie accessories, der gør det meget nemmere at få det lækre design integreret i sin indretning. Jeg er helt solgt.

Serien består af 12 smukke produkter, der vil pynte i et hvert hjem. De er designet af både danske og internationale designere med Jaime Hayon i spidsen som den mest produktive. Ægte materialer og godt håndværk sørger for at den vante Fritz Hansen-stil går igen i alle produkter. Alle produkter kommer i udvalgte butikker i løbet af et par uger. Jeg skal helt sikkert både forbi Illums Bolighus i København og Dansk design Center i Roskilde, der begge kommer til at forhandle produkterne. Jeg skal især se nærmere på;

(1) Den smukke Shaker-inspirerede bakke, der er fremstillet af de samme materialer  som Syveren og Myren. Bakkerne kan både bruges alene, men er også virkelig smukke stablet til en lille skulptur.

(2) Også det smukke bakkebord designet i 1958 kommer i samme materialer som Syveren.

(3) Den røgfarvede vase kan bruges både med og uden basen i træ. Jeg synes den er helt speciel med og synes helt klart det er sådan den fremstår smukkest.

(4) Spejlet, der ikke er et spejl… Stålpladen har fået en regnbueeffekt, der gør den helt særlig. Denne skat er svær at beskrive, den skal ses i virkeligheden. Der er noget magisk over den.

(5) Endnu et produkt, der kan bruges på flere måder er lysestagen, der stilmæssigt kan dateres helt tilbage til 1700-tallet. Lysestagen er smuk i sin enkelthed, men endnu smukkere sammen med andre.

(6) Ikabana vasen er designet som en hyldest til hele blomsten og ikke kun til blomsterhovedet, som er normalt for vaser. Jeg har allerede bestilt denne vase og glæder mig helt vild meget til at få blomster i den.

Sunday crush #005

Desktop25

Jeg er helt vild med den grå tumlemadras Roll, som jeg har købt hos utzonkids.com. Vi har haft den i en lille uge og ungerne elsker den (og det samme gør jeg, når de er gået i seng).

Både Annabell på 9 måneder og Sebastian på 4 år, har rigtig meget glæde af madrassen. Annabell bruger den mest til at kravle på, skubbe til og bide i. Hun bliver rigeligt motorisk udviklet på hendes eget niveau. Sebastian derimod udfordrer balancen lige så tit som han bare ligger og slapper af. Mens jeg sidder her ved computeren er han i gang med en større forhindringsbane, hvor Roll’en selvfølgelig er et vigtigt element. Jeg har ikke vist ham en eneste opsætning endnu, så den er utrolig god til at udvikle hans kreative side. Han har endnu ikke lavet det om til en hule men det skal nok komme.

Sebastian er hybermobil i flere led bl.a. hans ankler og det ville have været så fedt med denne madras, da han var helt lille. Derfor er jeg også rigtig glad for at Annabell er introduceret til den allerede nu. Ikke fordi hun nødvendigvis har samme problemer, men jeg har brugt meget tid på at udfordre hende motorisk – hvilke man også sagtens kan se i forhold til hendes jævnaldrene.

Når Roll’en ikke er i brug er den meget nemt at rulle sammen, så den ikke fylder så meget. Og herhjemme har den faktisk fået lov til at stå i stuen hele ugen. Og jeg har som regel aldrig børnemøbler og legetøj i stuen. Men den bliver altså først rullet sammen når jeg går i seng, for jeg synes også at den er rigtig dejlig at sidde og slappe af på. Med en bog eller computeren, sidder man bedre i den, end man gør i vores sofa.

Skærmbillede 2016-04-24 kl. 14.31.18

Planter, der hitter – del 2

Desktop22

Det er helt vildt så hypede planter er i øjeblikket. Jeg glæder mig til at se om tendensen også flytter med udendørs, når nu havesæsonen virkelig starter. Jeg tvivler på det, for det er som om at det primært er skønne tøser, der bor i lejlighed, der virkelig bruger tendensen. Og så mig selv selvfølgelig. Jeg har have men har på ingen måde grønne fingre, så nu må vi se hvor mit udendørsprojekt bærer mig hen.

Udover de planter, som jeg lavede en kort oversigt over for et par uger siden og disse 6 arter heller ikke til at komme udenom. Heldigvis kan de sagtens blandes på kryds og tværs – faktisk bliver de kun federe af det.

1 – Corokia

Skærmbillede 2016-03-29 kl. 09.20.33

Spøgelsestræet som denne plante også kaldes er helt utrolig smuk. I hvert fald de første dage, for den kan godt være svær at holde. Du skal ikke tage dig af at den smider en del blade i starten, den skal lige vende sig til sine nye omgivelser. Det er aldrig til at vide præcis hvordan den kommer til at se ud hjemme hos dig, men den er smuk i mange af sine udtryk.

2 – Pilea

Skærmbillede 2016-03-29 kl. 09.33.37

Jeg snakkede også Pilea med den søde gartner på planteskolen. Jeg har længe drømt om en, men har ikke kunne finde den. Det er åbenbart en plante hvor man skal kende nogen, der kender nogen, for at få. Den kan nemlig ikke plantes uden en moderplante, så det er meget få blomsterhandlere og planteskoler, der har den. Det er vist meget nemt at få den til at formere sig, når man først har den og den er nem at holde. Så hvis nogen vil af med en stikling, siger I bare til. Jeg vil med glæde aftage.

3 – Smaragdplante

Skærmbillede 2016-03-29 kl. 09.25.09

Smaragdplanten bruges oftes som hækkeplante, men den kan sagtens vokse indendørs også. Og bare rolig, den vokser bare efter forholdene. Derfor skal du ikke plante den i en alt for stor potte medmindre, du ønsker en hæk midt i stuen. Måske kunne man egentlig godt lave en levende rumdeler? – det skal vist prøves. Det er en plante, der kræver lidt vand og gødning for at kunne overleve indendørs, men det kan sagtens lade sig gøre.

4 – Yuccapalme

Skærmbillede 2016-03-29 kl. 09.31.49

90’erne er tilbage og den første plante, som jeg fik af mine bedsteforældre, da jeg flyttede hjemmefra. Jeg er ikke sikker på at den nogensinde finder vej tilbage til min stue, men den er åbenbart stadig populær. Jeg husker det også som om den var meget nem at holde. Normalt er det en plante, der holder af at stå ude og det kan man egentlig også sagtens gøre midt på sommeren. Ellers er det en plante, der har det rigtig godt i en solrig stue. Om vinteren, skal den dog helst stå lidt køligere uden dog at få nattefrost (eller grader, der kommer tæt på).

5 – Monstera

Skærmbillede 2016-03-29 kl. 09.27.17

På de sociale medier og hos diverse stylister har denne plante været fast inventar i et stykke tid. Jeg har ikke rigtig givet mig i kast med den, men det skal der laves om på nu. Det bliver helt sikkert mit næste plantekøb. Planten kan nemt, over tid, blive 2,5 meter, så den skal have plads at udfolde sig på. Jeg synes det er så fint, at kan sagtens kan klippe blade af og sætte dem i en vase. Et enkelt blad kan være rigtig smukt som en del af et stilleben.

6 – Sukkulent

Skærmbillede 2016-03-29 kl. 09.39.47

Sukkulenter er som kaktusser, helt vild nemme at holde. De skal stort set i vandes og de holder sig flotte i årevis. Derfor er de også meget populære. At de tilmed kan være meget små, gør det meget nemmere at sætte flere sammen og skabe et helt lille landskab. Prøv at sætte 5-7 sammen i forskellige typer og størrelser og se den vilde effekt.

Min nye plantevæg tager form

Skærmbillede 2016-04-21 kl. 10.14.49

Jeg har ventet længe på min nye plantevæg. Jeg så de fede ophæng første gang på Northmodern-messen i starten af året, hvor de blev præsenteret med en masse andre lækre nyheder fra FermLiving. Jeg var solgt på stedet.

Min absolute yndlingsbutik Designdelicatessen, var lidt længe om at få ophængene på lager, men det har bestemt været ventetiden værd. I går var jeg så ude og købe blomster/planter. Årstiden er lidt svær, for der er primært haveplanter i forretningerne. Hos Blomsten by Ilse Jacobsen fik jeg rigtig god vejledning og disse fine blomster med hjem. Jeg er meget spændt på om dette bliver den første orkidé, jeg kan holde i live. Men nu må vi se, lige nu står den i hvert fald flot.

Jeg er skridtet nærmere mit nytårsfortsæt – kom med på den botaniske trend (og bliv god til planter samtidig)

Vind bogen “Flere fede juicer”

Skærmbillede 2016-04-20 kl. 12.15.28

“Du skal bare juice…” Hvor tit har vi ikke hørt det. Især de seneste par år hvor juicekure virkelig har vundet sit indpas. Ærligt, jeg har prøvet de fleste kure også selvom jeg godt kunne regne ud at de ikke altid virkede. Jeg købte da også en juicer for flere år siden, som jeg bare ikke kom i gang med at bruge. Det var lige indtil jeg fik bogen “Den fedeste juicekur” fra Kropsinstituttet foræret. Jeg gik i gang med en 14 dages juicekur og var omvendt efter få dage.

Nu er jeg en af de irriterende personer, der sige “Du skal bare juice…” til alt. For det hjælper. Måske ikke så meget på vægten, men på alle de andre små ting, som vi går og døjer med. Og når man har det godt i sin krop er det lettere at indtage lækker sund mad og så kan det ses på vægten.

Jeg har været på juicekur mange gange og juicer nu også grøntsager, som mange andre aldrig ville købe. Hvis du gerne vil i gang, er den nye bog “Flere fede juicer” helt perfekt. Bogen udkom den 1. april og jeg har nu været alle juicerne igennem flere gange. Den er perfekt til nybegyndere men også til personer som mig, der mangler lidt inspiration til den daglige juice.

Deltag i konkurrencen på min Instagram – vinderen findes lørdag den 23. april.