desktop41

1234567

Mit efterår er fyldt med mørke farver og lækre materialer. Jeg bruger rigtig meget navy og blomme i øjeblikket, da jeg synes de passer helt perfekt sammen og matcher min ellers meget lyse stil. Om en måned træder vi ind i december og så skal der pyntet op i stor stil.

Jeg har virkelig længe været forelsket i væglampen (1) fra Please wait to be seated. Steffen er mere skeptisk, men han har alligevel overgivet sig, så nu står den på min ønskeseddel. Det hjælper altså at blive ved med at vise billeder af de ting, man ønsker sig.

Den fine Hammershøi vase (2) er et evigt hit og i farven blomme er den et musthave de næste måneder. Med den vase slutter mine mainstream drømme også. Jeg er mest til unika og skæve påfund. Den fynske keramiker Mette Lund, laver nogle rigtig fine ting (3), der kan bruges til mange forskellige formål fx både snacks og lys. Cacti (5) er det sjove indslag i indretningen. Det at man lige skal kigge nærmere på et stilleben for egentlig at få det hele med.

Det (meget) kolde efterår kræver masser af bløde tekstiler, som tæpper, gardiner og puder. Jeg er typen, der udskifter mine plaider hver sæson – det er både noget af det gamle, der flytter tilbage, men der kommer også meget nyt til. Jeg er ret vild med farven i den blå plaid (4) fra Klippan. Jeg kender ikke kvaliteten af deres tæpper, men den skal prøves. Jeg har heller aldrig ejet et lammeskind (6) men det er også på tide. Mine 7’er-stole i køkkenet har brug for at blive blødt lidt op og der er et skind perfekt. Og når det så kommer i blommefarvet til en rimelig pris, er det ikke til at kommer udenom.

I november begynder jeg at have rigtig mange hemmeligheder og begynder at gøre klar til drillenissen indtog. Derfor har jeg brug for lækre gemmesteder, der er lige ved hånden. Og prøve lige at se den lækre æske (7) fra AYTM – kan man leve uden?