10 favoritter til pigeværelset

Desktop32

12345678910

Annabell kan fejre sin første fødselsdag om et par uger. Det er helt vildt at der allerede er gået et år siden den lille vildbasse kom til verden. Det har været et hårdt år, men hvor er det også dejligt med to børn.

Når man inviterer til fødselsdag, kan man ikke undgå spørgsmålet “hvad ønsker hun sig?”. Jeg har været fristet til at sige pasning, så Steffen og jeg kan komme lidt ud, men det er måske ikke helt fair. Især ikke fordi alle er så søde til at give en hånd med i hverdagen. Vi har rigtig meget legetøj fra Sebastian og tøj er så kedeligt at få. Derfor har jeg besluttet mig for at give hendes værelse en make-over. Hun er faktisk begyndt at lege rigtig meget derinde, så det skal være lidt hyggeligere.

På hendes gallerihylder kunne, der godt komme lidt mere pynt. En flagranke (1) og en fin plakat (3) vil være helt perfekt. Men også det lækre Vildbasse-flag (10) er som designet til Annabell. Jeg er forelsket i den fede TV-reol (7) som endelig er kommet til Danmark. Man kan få flere forskellige designs i samme serie og de er alle sammen rigtig fine. Inden Annabell blev født brugte jeg et par varme dage på at male et par bjerge på væggen. Det ligner egentlig lige så meget en krone, men med en luftballon (6) i luftet, vil ingen længere være i tvivl.

Sebastian har en hule under sin seng som egentlig er babyfrit område. Men Annabell elsker den og smutter der ind, så snart hun ser sit snit til det. Derfor synes jeg det er på tide at hun får sit eget gemmested (3). Måske kan hun sidde stille inde i tipi’en i et øjeblik – noget som hun ellers ikke gør sig i. Hun er alle vegne og tumler rundt. Jeg bruger bObles produkter meget for at styrke hendes motorik og balance men mangler en fisk (5) eller 3. De kan bruges i mange år fremover.

Det lille madøre, skal helt sikkert også have et køkken (9). Sebastian havde et traditionelt IKEA-køkken, som er gået videre til fætter Nord. Med de design man ellers kan få, tror jeg ikke det kommer tilbage. Af andre lidt dyrere ting har jeg også længe kigget efter møblerne fra WeDoWood (8). Jeg ved jo egentlig godt at hun er alt for lille til dem endnu, men man kan vel altid drømme.

Ærligt, så er jeg ikke så vild med farverigt legetøj. Jeg ved godt at ungerne elsker det, men det passer ikke så godt til min stil (og Instagram – se tidligere indlæg). Derfor er det også meget vigtigt for mig med noget diskret opbevaring (4).

Sunday crush #005

Desktop25

Jeg er helt vild med den grå tumlemadras Roll, som jeg har købt hos utzonkids.com. Vi har haft den i en lille uge og ungerne elsker den (og det samme gør jeg, når de er gået i seng).

Både Annabell på 9 måneder og Sebastian på 4 år, har rigtig meget glæde af madrassen. Annabell bruger den mest til at kravle på, skubbe til og bide i. Hun bliver rigeligt motorisk udviklet på hendes eget niveau. Sebastian derimod udfordrer balancen lige så tit som han bare ligger og slapper af. Mens jeg sidder her ved computeren er han i gang med en større forhindringsbane, hvor Roll’en selvfølgelig er et vigtigt element. Jeg har ikke vist ham en eneste opsætning endnu, så den er utrolig god til at udvikle hans kreative side. Han har endnu ikke lavet det om til en hule men det skal nok komme.

Sebastian er hybermobil i flere led bl.a. hans ankler og det ville have været så fedt med denne madras, da han var helt lille. Derfor er jeg også rigtig glad for at Annabell er introduceret til den allerede nu. Ikke fordi hun nødvendigvis har samme problemer, men jeg har brugt meget tid på at udfordre hende motorisk – hvilke man også sagtens kan se i forhold til hendes jævnaldrene.

Når Roll’en ikke er i brug er den meget nemt at rulle sammen, så den ikke fylder så meget. Og herhjemme har den faktisk fået lov til at stå i stuen hele ugen. Og jeg har som regel aldrig børnemøbler og legetøj i stuen. Men den bliver altså først rullet sammen når jeg går i seng, for jeg synes også at den er rigtig dejlig at sidde og slappe af på. Med en bog eller computeren, sidder man bedre i den, end man gør i vores sofa.

Skærmbillede 2016-04-24 kl. 14.31.18