I sidste uge havde jeg et møde med Helga. Helga er en ældre dame, der er blevet alene og nu gerne vil sælge hendes meget originale villa. Helga ville gerne have mig til at gennemgå huset inden fotografen kom forbi for at tage billeder. Helga har stil – rigtig god stil, tiden er bare løbet fra hende. Mens jeg gik og flyttede lidt rundt på hendes mange ting gik det op for mig at alt var unikt. Og hvor var det dog bare befriende. Ingen Kähler-striber og byLassen stager – end ikke en lille lightbox, som jeg ellers synes er svær at undvære. Kun en masse gamle skatte, som alle prøvede at komme frem. Royal Copenhagen var selvfølgelig ikke til at komme udenom, men det var på den gode måde.

Da jeg kom hjem efter en hel fantastisk eftermiddag og tjekkede Instagram, var det med helt andre briller. Ikke noget ondt om Instagram for det er min største inspirationskilde og jeg bruger flere og flere timer i løbet af dagen på at “snage” rundt. Men hvor er alt ens. Med masse lækre hjem og anbefalinger til højre og venstre. Det er snart svært at skelne de mange profiler fra hinanden. Alle boliger er lyse og fine og har gennemgået et af de utallige filtre for at fremstå perfekt. Og det er det, jeg kigger efter. Ikke de profiler, som “bare” tager et billede af en gammel sofa eller et rejseminde og lægger op.

Steffen er ved at blive sindsyg over mine Instagram-billeder. Alt bliver sat op til lige præcis det billede og finder derefter tilbage på den vante plads. Og rodet – det holder jeg lige udenfor kameraets vinkel. Derfor har jeg heller aldrig så mange billeder af børneværelserne. Det er virkelig en umulig opgave. Jeg har altid gået op i en helt unik indretning med skæve vinkler og det er jeg gået mere og mere væk fra efter jeg er kommet på Instagram. For hvad nu hvis jeg mister følgere forbi jeg har fundet på en skæv løsning, der ikke er pastelfarvet? Men det slutter nu. Jeg vil finde tilbage til mine egen stil også selvom jeg måske taber et par følgere på vejen.

Helga er ikke på Instagram, men bare hun var. Jeg er helt sikker på at flere ville få øjenene op for at en autentisk stil også kan være en god stil. Helga ville helt sikkert være en del af min #followthisweek føljeton.

Jeg har i dag været en tur i Søstrene Grene, hvor jeg blev forelsket i et lille sidebord med en grøn “marmor” bordplade. Så forelsket at jeg bare måtte eje det. Og til 349,- overvejede jeg faktisk at købe flere. Da jeg kom hjem og skulle til at samle det, fik jeg helt vild dårlig samvittighed. Jeg har længe ønsket mig et bord fra OX Design hos stilleben.dk, men da det koster 4.000,- er det kun på ønskesedlen. Men er det i orden at købe en efterligning, der er så tæt på originalen?

Der har længe været rigtig meget fremme omkring kopimøbler, der lægger sig tæt op af originalen. Jeg ejer selv en Wegner Wingchair og kunne aldrig finde på at købe en kopi. Men er de gamle kendte designere mere værd end de nye? Det synes jeg ikke og alligevel står jeg i dag med en efterligning af et designmøbel. Og er rigtig glad for det.

Jeg ved at jeg er dobbeltmoralsk men jeg synes der er en forskel på kopimøbler og efterligninger. Der findes kopier, der lægger sig 100% op af originalen. Faktisk er det kun dårligere håndværk og ligeså kvalitet, der er forskellen. De er så gode at de kan snyde mange personer. Firmaerne bag udnytter det brand, som den originale producent har brug både tid og penge på at skabe. Jeg har elsket, især dansk, design siden jeg var lille og kan godt se forskel på et Arne Jakobsen Ægget og en god kopi. Men fx Louis Poulsen lamper er en helt anden sag. Dem ser man sjældent så tæt på at man kan se og især mærke forskellen. Det er ikke så længe siden, jeg så et program i fjernsynet, hvor netop en repræsentant fra Louis Poulsen var på jagt efter kopiproducenter i Kina. Han havde også svært ved at se forskellen.

De efterligninger, som man fx kan få i Ilva, Bilka og Søstrene Grene lægger ikke skjul på at de er blevet mere end inspireret af kendt design. Men de er kun blevet inspireret – det er ikke 100% samme design. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene om det. Så længe det kun er en inspirationskilde, synes jeg egentlig det er ok. Jeg er ret sikker på at de personer, der køber en efterligning af en Wingchair i Ilva, aldrig ville have købt originalen alligevel, så der er ingen, der taber på det. Og omvendt, dem der køber originalen, vil aldrig overveje en efterligning. Så hellere spare op.

Og så tilbage til mit nye bord fra Søstrene Grene. Jeg er blevet enig med mig selv om at jeg beholder det. Men jeg drømmer stadig om bordet fra stilleben.dk. Måske får jeg råd på et tidspunkt.

Hvad er din holding til kopier og efterligninger?