Diskrete striber hos Kähler

Lette silhuetter går igen

Desktop5

fermLIVING kunne fejre 10 års jubilæum på sidste uges Northmodern messe. Det gjorde de med den smukkeste stand på hele messen og en masse dejlige nyheder. På fermliving.dk er mange af nyheder klar fra den 17. marts og endnu mere kommer til den 4. april. Jeg sidder klar ved tasterne – gør du?

fermLIVING var en af de stande jeg virkelig havde glædet mig til at besøge på messen og jeg blev på ingen måde skuffet. De havde skabt et perfekt univers omkring deres altid lækre produkter. Som blikfang havde de brugt deres nye vægplanteholdere (3) til at skabe en lækker levende væg. Jeg er allerede ved at sælge idéen ind til Steffen, for jeg har det perfekte vægstykke til 3-4 planteholdere. Jeg har ikke vist at jeg manglede dem før jeg så dem på messen.

Der var virkelig mange nyheder til den botaniske trend, der stadig er mega hot. Plantekasserne (1) kan bruges alle steder i huset og til meget andet end planter. Hvad med fx at bruge dem i entréen til vanter og huer eller i køkkenet til lækre kogebøger? Med sin sekskantet form er Hexagonvasen (5) også perfekt til alt – både den fine buket og de rå grene.

Jeg er virkelig helt forelsket i den fine opslagstavle (2), der også har et magnetisk felt og en ramme af lækkert træ. De 3 elementer gør tavlen til et lille kunstværk i sig selv som man bliver draget af. Jeg skulle i hvert  fald helt tæt på og studere detaljerne, de (utallige) gange jeg lagde vejen forbi standen. Jeg synes faktisk det er helt synd at gemme tavlen væk på kontoret, så måske flytter den ind i køkkenet i stedet.

Den nye kollektion byder, som sædvanligt, også på rigtig mange nye tekstiler. Det smukke Maze tæppe (6) er et af dem. På billedet er det svært at se præcis hvor lækkert det er. Strikkemetoden gør at tæppet er mørk på en ene side og lysere på den anden. Det er helt tyndt og lækkert men jeg er helt sikker på at det sagtens kan varme hele familien på en kølig forårsdag. Eller en iskold vinterdag for den sags skyld.

Herman side bordet (4) har jeg lidt svært ved at placere hjemme hos mig. Men det er kun fordi det kan bruges så mange steder. Lige nu går jeg og overvejer og jeg skal bruge det som sengebord eller om det skal ind i stuen ved sofaen og min ynglingsstol. For det er helt sikkert et bord, der skal flytte ind hos mig.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Diskrete striber hos Kähler