Instagram i panik

Skærmbillede 2016-03-29 kl. 10.25.27

I går var bestemt ikke en af de dage, hvor jeg brugte mest tid på Instagram. Det var som om alle de personer, som jeg elsker at følge, panikkede over de nye guidelines, som Instagram skulle til at implementere. Mange kopierede de samme billeder og skrev den samme tekst. Jeg synes der gik mange timer, før der begyndte at komme modsvar til de mange billeder (som dette – lånt af @morten.svane).

Jeg er en af dem, der ikke har gjort noget, mest fordi jeg hader de mange notifikationer, der kommer på min Iphone. Jeg har slået næsten alt fra og får nu kun remindere fra min løbeapp, som jeg oftest ignorerer, og så fra Instagram. Mange kommenterede at man jo bare kunne slå dem fra men så ville jeg jo heller ikke vide, hvis jeg blev tagget i en kommentar eller når nogen liker et af mine billeder.

Der skal ikke være nogen tvivl om at jeg også helst vil have alle indlæg i kronologisk rækkefølge, men jeg synes det er rigtig fedt, at det nu ikke længere kan betale sig at købe sig til flere følgere. Spøgelsesfølgerne vil stadig se dine billeder, de vil bare komme meget langt nede i feed’en fordi de hverken kommenterer eller liker. Men hvad er de også værd? Jeg har måske ikke så mange følgere, men jeg føler at alle dem jeg har, er der fordi, de gerne vil følge med. Jeg vil ikke lyve, jeg ville da også være stolt hvis jeg havde flere følgere, men de kommer stille og roligt.

Jeg var meget spændt på at åbne min Instagram i morges. Måske er det bare mig, men jeg kan altså ikke se at der er kommet nogen ændringer. Min feed er stadig i kronologisk rækkefølge og med lidt stikprøver, kommer jeg ikke til at gå glip af noget. Så nogen gange er det vist meget godt at man ikke går i panik og følger strømmen. Og måske ændre jeg mening i morgen, når jeg pludselig finder ud af at jeg ikke længere kan se billeder, fra mine favoritter.

Har du været inde og slå notifikationer til hos alle? Og hvordan er det?

Påskeæg fra mig til dig

Skærmbillede 2016-03-26 kl. 09.04.28

123456

Der er i øjeblikket, og frem til den 29. marts, mange påskeæg at finde i min webshop. Søg på “Påskeæg” så finde du dem alle sammen. I anledning af påsken lægger jeg en extra vare med når du handler specifikke produkter fra House Doctor, Bloomingville, Eva Solo og Suck UK.

Køb 6 krus fra Bloomingville til 449,- og få et marmorskærebræt med til en værdi af 229,-

Køb den lækre termokande fra Eva Solo til 449,- og modtag fire kopper gratis. Kopperne har en værdi af 360,-

Der følger et gratis marmorskærebræt til en værdi 199,- med når du køber 6 Cécile krus fra Bloomingville til 354,-

Jeg bruger den pink værktøjskasse til min DIY-sager. Den koster 300,- Jeg sender 2 kurve med til en værdi af 250,- så du har plads til endnu flere ting.

Når du køber 6 lækre krus fra House Doctor til 210,- sender jeg en marmor platte med til en værdi af 180,-.

Med den lækre stempelkande fra Eva Solo til 599,- følger der samtidig 4 kopper med helt gratis. Kopperne har en værdi på 360,-

Der er flere lækre påskeæg på shoppen, så det er bare med at gå på opdagelse.

Sjov aktivitet til påskedagene

Skærmbillede 2016-03-21 kl. 13.13.03

Sebastian og jeg har kastet med æg og fået et farverigt maleri ud af det.

Vi har slået en påskeaktivitet sammen med gaveproduktion. Steffen har fødselsdag på søndag og da han ikke ønsker sig noget, får han et fint maleri. Et maleri som har været rigtig sjovt at lave.

Skærmbillede 2016-03-21 kl. 13.12.41

Vi har fyldt en masse tomme æggeskaller med lige dele maling og vand. Hvis det er lidt større børn, der skal være med til at kaste med æg behøver du ikke fylde så meget vand i skallerne. De kan kaste hårdere og har nemmere ved at ramme lærredet.

Det er noget værre svineri især med tynd maling, så husk at dække af.  Du kan med fordel lave kunst på en græsplæne, som jo bliver slået mange gange i løbet af sommeren.

Uanset hvad, så er det bare at komme igang. Det er rigtig sjovt, for både store og små

Påskepynt i 3 sværhedsgrader

Skærmbillede 2016-03-21 kl. 13.13.28

Disse 3 dage inden påske er nok de dage, hvor de fleste tager fri fra arbejde. Jeg er i hvert fald vant til at skulle ud i lodtrækning om at få fri. Men i år er jeg på barsel og så har jeg jo egentlig ferie hele tiden.

Sebastian er 4 år nu og han elsker at være med i alle mine DIY-projekter. Du kan stadig godt nå at lave lidt påskepynt. De fleste af materialerne kan købes i større supermarkeder, hvis du ikke lige bor i nærheden af en Panduro Hobby eller en Søstrene Grene. Nedenfor har jeg beskrevet de 3 hjemmelavede påskeæg, som vi har lavet i år. Æg i 3 sværhedsgrader – 2 af dem kan børnene sagtens være med til og det sidste er nok mere for den (tålmodige) forældre.

1 – Hobby Clay (alle kan være med)

Skærmbillede 2016-03-21 kl. 13.11.21

Med Hobby Clay fra Panduro Hobby, kan du nemt lave disse påskeæg. Det er som at arbejde med almindeligt modellervoks. Når det er formet skal det bare ligge og tørre i 4 timer (gerne natten over) og så kan det males. Vi har præget mønster med krystalglas og perleplader og pyntet æggene med fjer. Sebastian har været med til at udrulle leret, udstikke æggene og male dem efterfølgende. Det sværeste for ham var helt ventetiden.

Skærmbillede 2016-03-21 kl. 13.11.41

2 – Hama perler (+ 5 år på æsken, jeg vil sige fra 4 år)

Skærmbillede 2016-03-21 kl. 13.12.01

Med en Hama æggeformet (260) perleplade kan I nemt lave disse søde påskeæg. Der er super hurtig levering på hama.dk, så du kan sagtens nå at være klar inden de første påskefrokoster. Sebastian skulle lige have et færdigt æg at kigge efter, men så stod den også bare på storproduktion. Han var ikke helt enig i mit farvevalg, så der hænge en masse multifarvede på hans eget værelse.

Skærmbillede 2016-03-21 kl. 13.34.04

3 – “megamussel” æg

Skærmbillede 2016-03-21 kl. 13.37.17

Disse æg inspireret (eller kopieret) af mine Royal Copenhagen Megamussel tallerkner, har jeg brugt noget tid på. Alle æg kan bruges – jeg vil dog anbefale rimelig hårde æg, så de er nemmere at arbejde med. Jeg har brugt tuscher og vandmaling (til de blå skygger). De behøver selvfølgelig ikke være malet efter et bestemt mønster, men jeg har altså noget med Megamussel.

Planter, der hitter – del 1

Desktop20

Jeg var forbi den kæmpe planteskole i går. Egentlig skulle jeg have kigget på planter til krukkerne i haven, men det kunne jeg slet ikke overskue. Der var andre, der havde fået den samme tanke som mig og da jeg er en af dem, der har brug for råd og vejledning nåede jeg aldrig til udendørsplanterne.

I stedet gik jeg rundt og kiggede på planter til indendørsbrug. Et af mine nytårsfortsæt som stadig holder er at jeg vil have den botaniske trend helt ind under huden. Jeg var stor set helt alene i det store drivhus og fandt en gartner, som jeg faldt i snak med. Jeg gik derfra en time senere med en masse viden omkring tendenser og pasning af planter. Desværre havde jeg ikke min notesbog med (som jeg ellers aldrig går uden) så jeg fik en masse navne på et stykke jordet papir og fik ikke skrevet alle detaljer ned. Nedenfor har jeg listet 6 stk op, som er meget populære og rimelig nemme at holde. Et par stykker af dem har jeg allerede hjemme, og resten er på ønskesedlen.

1 – kaktus

Skærmbillede 2016-03-20 kl. 11.16.06

Kaktussen er nok den mest hypede plante i øjeblikket. Den fås i mange typer og stilarter. Jeg har selv en del allerede men måtte eje denne mærkelige en. Den er virkelig grim, men jeg elsker den. Jeg kar også en albino højt på min ønskeseddel. Af kaktusser er jeg helt klart mest til de specielle af slagsen.

2 – Fiolfikus

Skærmbillede 2016-03-20 kl. 19.46.24

Fiolfikus er en plante med store blanke blade. Jeg synes den er helt vild retro og ved ikke lige om det er en plante, som jeg kommer til at eje. Mest fordi den kræver ret meget vand og der er jeg ikke helt endnu. Jeg er stadig bedst til planter, der kan tåle af tørre lidt ud. Jeg glemmer dem simpelthed.

3 – Figentræ

Skærmbillede 2016-03-20 kl. 19.49.45

Figentræet kan sagtens plantes indendørs på trods af at det er et træ. Hvis det bliver plantet i en mindre krukke, vil det ikke bære frugter og man kan holde væksten nede.

4 – Hjerteranke

Skærmbillede 2016-03-20 kl. 19.47.53

Hjerter på snor, hvem vil ikke gerne have det? Med hjerteranken har du uendelige muligheder. De små hjerter vokser frem på lange stilke, der fx kan hænge ud over en hylde eller slynge sig omkring et smukt stativ. Dette er endnu en plante, der skal tørre ud mellem hver vanding, så den er meget nem at holde.

5 – Svigermors skarpe tunge

Skærmbillede 2016-03-20 kl. 19.53.43

Denne plante har jeg allerede hjemme og har haft den i et års tid. Det er lang levetid hos mig, så jeg er ret stolt. Men ja, den er også meget taknemmelig og nem at holde. Da jeg købte planten, viste jeg ikke hvad det var for en. Den ligner ikke den typiske version, da min har helt tykke “blade” – nærmest sværd, der stikker op af jorden. Igen var det den anderledes version, der tiltalte mig.

6 – Fijipalme

Skærmbillede 2016-03-20 kl. 19.51.22

Jeg har aldrig gjort mig i palmer, men det skal jeg måske til. Jeg fik i hvert fald lovning på at denne ville være meget nem at holde, hvis man bare tager sine forhåndsregler. Den må ikke stå for koldt og skal helst stå i direkte sollys – gerne ved et syd-vest vendt vindue. Det er vigtigt at den ikke står direkte i et vindue, da den ikke tåler de temperaturforskelle, der fx er på dag og nat.

Det var mine første 6 bud på lækre stueplanter. Jeg har 6 mere på vej bl.a. Monstera og Pilea, som begge også er meget hypede planter, der ses overalt på Instagram og blogs.