Når mor skal forkæles

Månedens musthave #0516

Desktop28

1234567

Endelig kom maj måneden og den har solen med. Som det sker hvert år, får jeg ikke lige smurt mig ind i solcreme de første par dage – det kan både ses og mærkes på mine krebserøde skuldre. Jeg lærer det vist aldrig.

Med maj måned starter de lange dage på terrassen også. Herhjemme har vi store planer for sæsonen. Der skal virkelig ske noget i haven. Vi skal have mere hygge (som godt kan være lidt svært i en lille have med et nybygget hus). Lige nu gå planerne på at vi skal have et loungeområde – gerne med en fed glasoverdækning, men den er vi stadig lidt tilbageholdende omkring.

Hvor jeg har en ret minimalistisk indretningsstil indendørs, kan jeg godt lide masser af puder, tæpper og blomster udendørs. Jeg har tænkt mig for første gang at købe et udendørs gulvtæppe, som jeg synes skaber en rigtig hyggelig stemning på vores fliseterrasse. Tæppet fra Garant (7) kunne lige så godt ligge indendørs og det synes jeg er rigtig hyggeligt. Vi skal også have en loungesofa (5), hvor jeg lige kan se mig selv sidde med en lyserød drink på en lun sommeraften. Langhårede skind (3) vinder mere og mere indpas i indretning. De har i nogen år været meget udskældt af hygiejnemæssige årsager. Måske er de stadig ikke det mest hygiejniske men udendørs, synes jeg nu alligevel at de passer helt perfekt.

Ingen sommerterrasse uden massevis af planter. I år har jeg virkelig tænkt mig at gå all-in på udendørsplanter. Lige nu er jeg ret glad for det lange tilløb jeg har taget. Med alt den sene nattefrost kunne det være blevet en (endnu) dyrere fornøjelse. Jeg elsker mine planteholdere (4) fra FermLiving og skal helt sikkert have et par stykke udenfor også. Jeg skal også have skaffet mig et fint plantebord (6), der skal bugne med lækre planter. Men det skal være meget nemme planter, for jeg har ikke tænkt mig at bruge hele min sommer på at nippe visne blomster. Romantisk havestil og bærkasser (2) er meget tæt forbundet. Derfor skal jeg selvfølgelig også have en masse af dem, i stedet for helt almindelige krukker.

Jeg prøver altid at have et eller flere barnlige og skæve ting med i min indretning. Selv, hvis jeg hjælper andre med styling, har jeg svært ved at lægge det fra mig. På min terrasse vil jeg virkelig gerne have en af Starck’s guldgnomer (1) stående. Jeg er ikke helt sikker på at Steffen synes det er en god idé og ungerne kan nok heller ikke lade ham være. Men jeg synes bare at han er så grim at jeg ikke kan lade være med at holde af ham.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når mor skal forkæles