Skal du med til fødselsdag?

Månedens musthave #0316

Desktop17

123456

Kalenderen siger marts og dermed er det officielt forår og selvom vejret siger noget andet. Vinterens extra dag kunne ikke slå mig ud – nu ved jeg at vi er der lige om lidt. Forår og efterår er helt klart mine sæsoner. Jeg vil starte den nye sæson med en masse grønne nuancer, der slet ikke er til at komme udenom. Har du ikke også bare brug for ændringer efter vinterens mørke og kulde?

Herhjemme er mine billedevægge meget “levende“. Jeg plejer at sige at jeg bruger de samme rammer og søm, men indholdet af plakater skifter med resten af indretningen. Jeg er helt vild med den grønne cykel fra Vissevasse. Og det er Steffen også, så måske er den kommet for at blive mere end en enkelt sæson.

 Stilleben og dekorative opsætninger er en kæmpe del af min hverdag. Jeg elsker at finde på nye sammensætninger og mener at et velplaceret stilleben kan samle et rum. Derfor har jeg også utrolig mange bakker, som kommer frem på skift. Jeg kan se at jeg mangler en grøn base og det hjælper de nye bakker fra Nomess helt klar til. At de i øjeblikket er på tilbud hos DesignFund gør det selvfølgelig ikke dårligere. Måske kommer der bare flere farver med hjem – sommeren kommer jo også snigende. Vaser kan jeg heller ikke få nok af. Jeg elsker friske blomster og grene. Nordic Tales har lavet denne fine version i glas og træ. Jeg synes samspillet af de to materialer er rigtig succesfulde. Det tror jeg vi kommer til at se meget mere af i løbet af de næste par måneder. Du kan købe den i min egen webshop, hvor du også finder en masse andre af mine favoritter.

Min barsel er desværre ved at være slut. Om små to måneder er Annabell startet i vuggestue og jeg er tilbage på arbejde. Mine daglige (lange) gåture bliver nok også mindre, når jeg før starter på arbejde. Derfor vil jeg skynde mig at købe et termokrus, så jeg kan få de maximale ud af de sidste måneder. Varm kaffe er det eneste, der hjælper lige nu. Nicolas Vahé har lavet et fint grøn et af slagsen.

Jeg har brug for mere hyldeplads og går i øjeblikket og overvejer, hvordan det skal være. Jeg har forelsket mig i to forskellige udtryk – det væghængte String som man kan få hos Designdelicatessen og Madam Stoltz Trolly‘en som Hill-Street får på lager medio marts. Som mit liv er i øjeblikket med Annabell, der rejser sig op af alt, ved jeg godt at den første løsning, er den mest optimale. Men jeg tænker ikke så rationelt og mit hjem er på ingen måde børnevenligt. Jeg glæder mig til at vise det endelige valg frem.

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skal du med til fødselsdag?