Sunday crush #001

Skal din mand fejres til Valentin?

Desktop10

1234567

Vi har aldrig gået så meget op i Valentinsdag herhjemme. Vi er nok lidt modstandere af kommercielle mærkedage (med mindre de indbringer store rabatter som fx Black Friday). Min mand er til gengæld rigtig god til at komme med små gaver og blomster uden anledning.

Det er som regel os kvinder, der får gaver, chokolade og blomster på Valentinsdag. Det synes jeg egentlig ikke er helt fair. I år tror jeg at min mand skal forkæles med lidt lækkert design – men hvad skal jeg vælge?

Jeg har samlet lidt inspiration, som ikke kun vil glæde manden i huset, men også resten af beboerne. Og så holder det længere end blomster og chokolade.

Steffen elsker at nyde en GT’er, men har ikke de rigtige glas. Disse skønheder (1) fra Frederik Bagger er helt perfekte. En drink bliver bare bedre i de rigtige glas. For at sætte alt ind for kærligheden, kunne jeg med fordel servere en lækker hjemmelavet burger til hans GT’er. Ketchup’en (4) med hot chili fra Nicolas Vahé er en rigtig herreversion, som vi elsker herhjemme. Jeg kunne også bare servere morgenmad på sengen på den lækre bakke (6) designet af Christina Halstrøm. Den er perfekt udført i pulverlakeret metal, asketræ og gummi og skal ikke kun bruges til morgenmad på sengen. Den kan også sagtens være en del af et stilleben på sofabordet.

Efter mange år og flere flytninger er Steffens racercykler endelig flyttet ud i skuret. Jeg ved ikke om jeg ligefrem savner dem i indretningen, men de tilførte altså noget. Cykelplakaten (2) fra Vissevasse tror jeg han vil elske. På den måde er cyklen velkommen.

Både til jul og fødselsdag, ønsker Steffen sig altid kun oplevelser og get-aways (og strømper, som han altid får). Han har flere ophold liggende, så jeg har også overvejet en weekendtaske (7). Det er ved at være lidt pinligt at tjekke ind på et hotel med en Irma-pose med tøj. Til at starte med er det nok mest realistisk med 10 min alene på badeværelset. Et lækkert forkælelses-sæt (3) fra Badeanstalten vil helt sikkert falde i god jord. I hvert fald, hvis jeg kan holde ungerne væk fra badeværelset i 10 min.

Indrømet, jeg har også overvejet at være egoistisk og købe noget til ham, som jeg selv ønsker mig, nemlig Hay-bordet Don’t Leave Me (5). Hvis jeg nu køber det i en maskulin farve, som fx racing green, er det vel i orden?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunday crush #001