Min nye plantevæg tager form

Planter, der hitter – del 2

Desktop22

Det er helt vildt så hypede planter er i øjeblikket. Jeg glæder mig til at se om tendensen også flytter med udendørs, når nu havesæsonen virkelig starter. Jeg tvivler på det, for det er som om at det primært er skønne tøser, der bor i lejlighed, der virkelig bruger tendensen. Og så mig selv selvfølgelig. Jeg har have men har på ingen måde grønne fingre, så nu må vi se hvor mit udendørsprojekt bærer mig hen.

Udover de planter, som jeg lavede en kort oversigt over for et par uger siden og disse 6 arter heller ikke til at komme udenom. Heldigvis kan de sagtens blandes på kryds og tværs – faktisk bliver de kun federe af det.

1 – Corokia

Skærmbillede 2016-03-29 kl. 09.20.33

Spøgelsestræet som denne plante også kaldes er helt utrolig smuk. I hvert fald de første dage, for den kan godt være svær at holde. Du skal ikke tage dig af at den smider en del blade i starten, den skal lige vende sig til sine nye omgivelser. Det er aldrig til at vide præcis hvordan den kommer til at se ud hjemme hos dig, men den er smuk i mange af sine udtryk.

2 – Pilea

Skærmbillede 2016-03-29 kl. 09.33.37

Jeg snakkede også Pilea med den søde gartner på planteskolen. Jeg har længe drømt om en, men har ikke kunne finde den. Det er åbenbart en plante hvor man skal kende nogen, der kender nogen, for at få. Den kan nemlig ikke plantes uden en moderplante, så det er meget få blomsterhandlere og planteskoler, der har den. Det er vist meget nemt at få den til at formere sig, når man først har den og den er nem at holde. Så hvis nogen vil af med en stikling, siger I bare til. Jeg vil med glæde aftage.

3 – Smaragdplante

Skærmbillede 2016-03-29 kl. 09.25.09

Smaragdplanten bruges oftes som hækkeplante, men den kan sagtens vokse indendørs også. Og bare rolig, den vokser bare efter forholdene. Derfor skal du ikke plante den i en alt for stor potte medmindre, du ønsker en hæk midt i stuen. Måske kunne man egentlig godt lave en levende rumdeler? – det skal vist prøves. Det er en plante, der kræver lidt vand og gødning for at kunne overleve indendørs, men det kan sagtens lade sig gøre.

4 – Yuccapalme

Skærmbillede 2016-03-29 kl. 09.31.49

90’erne er tilbage og den første plante, som jeg fik af mine bedsteforældre, da jeg flyttede hjemmefra. Jeg er ikke sikker på at den nogensinde finder vej tilbage til min stue, men den er åbenbart stadig populær. Jeg husker det også som om den var meget nem at holde. Normalt er det en plante, der holder af at stå ude og det kan man egentlig også sagtens gøre midt på sommeren. Ellers er det en plante, der har det rigtig godt i en solrig stue. Om vinteren, skal den dog helst stå lidt køligere uden dog at få nattefrost (eller grader, der kommer tæt på).

5 – Monstera

Skærmbillede 2016-03-29 kl. 09.27.17

På de sociale medier og hos diverse stylister har denne plante været fast inventar i et stykke tid. Jeg har ikke rigtig givet mig i kast med den, men det skal der laves om på nu. Det bliver helt sikkert mit næste plantekøb. Planten kan nemt, over tid, blive 2,5 meter, så den skal have plads at udfolde sig på. Jeg synes det er så fint, at kan sagtens kan klippe blade af og sætte dem i en vase. Et enkelt blad kan være rigtig smukt som en del af et stilleben.

6 – Sukkulent

Skærmbillede 2016-03-29 kl. 09.39.47

Sukkulenter er som kaktusser, helt vild nemme at holde. De skal stort set i vandes og de holder sig flotte i årevis. Derfor er de også meget populære. At de tilmed kan være meget små, gør det meget nemmere at sætte flere sammen og skabe et helt lille landskab. Prøv at sætte 5-7 sammen i forskellige typer og størrelser og se den vilde effekt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min nye plantevæg tager form