Påskeæg fra mig til dig

Instagram i panik

Skærmbillede 2016-03-29 kl. 10.25.27

I går var bestemt ikke en af de dage, hvor jeg brugte mest tid på Instagram. Det var som om alle de personer, som jeg elsker at følge, panikkede over de nye guidelines, som Instagram skulle til at implementere. Mange kopierede de samme billeder og skrev den samme tekst. Jeg synes der gik mange timer, før der begyndte at komme modsvar til de mange billeder (som dette – lånt af @morten.svane).

Jeg er en af dem, der ikke har gjort noget, mest fordi jeg hader de mange notifikationer, der kommer på min Iphone. Jeg har slået næsten alt fra og får nu kun remindere fra min løbeapp, som jeg oftest ignorerer, og så fra Instagram. Mange kommenterede at man jo bare kunne slå dem fra men så ville jeg jo heller ikke vide, hvis jeg blev tagget i en kommentar eller når nogen liker et af mine billeder.

Der skal ikke være nogen tvivl om at jeg også helst vil have alle indlæg i kronologisk rækkefølge, men jeg synes det er rigtig fedt, at det nu ikke længere kan betale sig at købe sig til flere følgere. Spøgelsesfølgerne vil stadig se dine billeder, de vil bare komme meget langt nede i feed’en fordi de hverken kommenterer eller liker. Men hvad er de også værd? Jeg har måske ikke så mange følgere, men jeg føler at alle dem jeg har, er der fordi, de gerne vil følge med. Jeg vil ikke lyve, jeg ville da også være stolt hvis jeg havde flere følgere, men de kommer stille og roligt.

Jeg var meget spændt på at åbne min Instagram i morges. Måske er det bare mig, men jeg kan altså ikke se at der er kommet nogen ændringer. Min feed er stadig i kronologisk rækkefølge og med lidt stikprøver, kommer jeg ikke til at gå glip af noget. Så nogen gange er det vist meget godt at man ikke går i panik og følger strømmen. Og måske ændre jeg mening i morgen, når jeg pludselig finder ud af at jeg ikke længere kan se billeder, fra mine favoritter.

Har du været inde og slå notifikationer til hos alle? Og hvordan er det?

1 kommentar

  • Åh, det var næsten til at brække sig over i går, hvordan folk panikkede over det. Selv har jeg ikke ændret på noget og læste her til morgen, at Instagram har trukket det tilbage og vidst ikke gør det i så vidt en udstrækning, som de først havde tænkt sig 🙂
    Hav en dejlig tirsdag!
    Kram,

    http://nikkilund.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Påskeæg fra mig til dig