Sid pænt og længe

Månedens musthave #0916

Desktop38

123456

Sommeren er desvære ved at være overstået for denne gang. Det er bestemt ikke noget jeg vil stå ved – og jeg bruger da også stadig mange af mine aftener, pakket ind i min dyne med en kop kaffe på terrassen.

En ny sæson byder heldigvis også på nye tendenser og nye farver. Mit hjem trækker i de mørke farver i takt med at dagene bliver kortere. Jeg er ikke den store fan af levende lys, da de forurener for meget, men mørkere stilleben og dekorationer skal der være plads til i min efterårshule. Mørkeblå bliver helt klart min farve de næste måneder.

Jeg kan ikke sidde i min sofa om vinteren uden at være pakket helt ind i en plaid. Steffen synes det er en rigtig dårlig vane, men jeg kan ikke lade være. Næsten hver sæson køber jeg en klassisk Elvang plaid (3) som passer til den øvrige stil – i år er ingen undtagelse. Som du måske kan regne ud er min samling af plaider i alverdens farver ved at være rimelig stor. Jeg har lovet at finde en opbevaringsløsning og regner med at købe en trådkurv (1) så samlingen kan gemmes væk men alligevel være dekorativ.

Rundt omkring på borde og i vindueskarme kommer der til at flytte nye ting ind. Meget er gemt fra sidste år men lidt nyheder skal der være plads til. Så må det gamle videre, hvis det ikke er plads. Det er også årsagen til at min Kähler jubilæumsvase er blevet sat til salg. Det blå keramikfad (2) har virkelig mange anvendelsesmuligheder – brug det til servering, frugtfad eller lad det stå helt råt på sofabordet. Jeg har længe været træt fra Kählers klassiske striber, men deres nye vasekollektion Fiona (5) er så smuk. Kollektionen er udarbejdet i samspil med designeren Stine Goya, der er kendt for hendes smukke mønstre. Personligt synes jeg vasen er smuk nok til at stå alene, så må jeg finde på noget andet til mine blomster. Som så mange andre, samler jeg tit mine stilleben på brædder og fliser (6). Det er også noget jeg bruger meget, når jeg er ude og klargøre huset til fotografering i forbindelse med hussalg.

En ny sæson – en ny billedevæg. Også her vil jeg gå efter et lidt mørkere udtryk. Den fine japanske have (4) er helt perfekt, da den er mørk men på samme tid lys og let.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sid pænt og længe