Månedens musthave #0916

Fritz Hansen’s hjem midt i København

Skærmbillede 2016-09-11 kl. 11.33.10

Jeg er vokset op med lækre møbler fra Fritz Hansen (med Ægget og Svanen som de klare favoritter) og har da også de velkendte 7’ere stående rundt om mit Ellipsebord. Siden niende klasse har alle skoleprojekter, jeg har afleveret omhandlet det velkendte brand. Og alle tegninger jeg laver i mit nuværende job, har mindst et produkt med. Derfor var jeg også rigtig spændt på at se deres nye Concept Store midt på smukke Valkendorfsgade i lokaler, der tidligere huserede postbokse og pakkeborde.

Jeg blev på ingen måde skuffet. Det over 250 kvm store butikslokale er indrettet som en moderne lejlighed med en nordisk stemning, der er skabt ved hjælp af lyse farver, lækre planter og afstemte malerier. I foråret lancerede Fritz Hansen accessories-kollektionen Objects, og her er alle designs med til at skabe “et rigtigt hjem”. Udover deres egne produkter sælges også lækre tæpper og uundværlige coffee table books. Alt lys er fra LightYears som har været en del af Fritz Hansens DNA siden 2015.

Inden længe vil jeg være på fornavn med alle de ansatte og jeg er sikker på at de mere end en gang over de næste par måneder, vil blive nød til at bede mig om at forlade butikken efter lukketid. På forhånd undskyld, men det her er en lejlighed, hvor jeg føler mig hjemme og som jeg ikke har lyst til at forlade igen.

Skærmbillede 2016-09-11 kl. 11.29.55

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Månedens musthave #0916